Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2003
Kommunernes selvmål
Danmarks Biblioteksforening advarer mod konsekvenser af mellemkommunal betaling i den nye bibliotekslov, en lovændring som foreningen selv var med til at bringe frem
Biblioteksloven fra 2000 giver kommunerne mulighed for at opkræve betaling fra andre kommuner for disse kommuners borgeres brug af biblioteker. Indtil nu har 62 kommuner modtaget pengekrav fra andre kommuner. I flere tilfælde fører kravene til nyt og øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne, men i mange tilfælde er der blot en regning at betale.
De kommuner, som skal af med penge, får en intensiveret budgetdebat - skal pengene tages fra den samlede kommunes budget, eller skal
det egne bibliotek bære den øgede byrde. Tilsvarende får de kommuner, som skal have pengene, en ny debat: skal den øgede biblioteksindtægt gå til den samlede kommune eller til bibliotekerne - som ny indtægtsdækket virksomhed.
Danmarks Biblioteksforening mener:
at den mellemkommunale betaling ser ud til at kunne splitte dansk biblioteksvæsen i stedet for at samle det. Mellemkommunal betaling var tænkt som en måde at fremme samarbejdet kommunerne imellem om biblioteksbetjeningen. Desværre ser det ud til, at bestemmelsen ikke altid virker efter sin hensigt, og det er foruroligende.
I daværende kulturministers fremlæggelse i Folketinget hed det:
Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjeningen.
Lovforslagets hovedsigte var således entydigt at sikre, at de enkelte kommuner tog biblioteksloven alvorligt - det samarbejdende biblioteksvæsen var en sekundær hensigt.
Mellemkommunal betaling som fremtidsperspektiv
Lovforslaget blev stillet på baggrund af UBIS-betænkningen (se Søndag Aften arkiv), hvori udvalget anbefalede en mellemkommunal betaling med begrundelsen:
Der er markante forskelle mellem kommunernes bevillinger til biblioteksformål, og det er ikke rimeligt at enkelte kommuner lukrerer på andre. Økonomiske styringsmekanismer er ganske hensigtsmæssige midler til at modvirke dette.
UBIS-betænkningen paralleliserede forslaget om mellemkommunal betaling for biblioteksydelser med den allerede eksisterende mellemkommunale betaling for fritidsundervisning. Ligesom lovens begrundelse var UBIS-begrundelsen funderet i, at ingen kommune skulle nasse på andre kommuners biblioteker.
UBIS-betænkningens overordnede perspektiv er bibliotekerne i informationssamfundet og betænkningens forslag skal også ses som udvalgets frygt for at større og mere kostbar anvendelse af ny informationsteknologi vil kunne friste kommuner til at indskrænke fremmedkommunale låneres adgang til at benytte biblioteket og dets serviceydelser.
Danmarks Biblioteksforening kan have mange gode grunde til at ønske et mere samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark. Disse grunde finder man dog ikke i bibliotekslovens mellemkommunale betaling.
Diskussionen startede i Biblioteksforeningen
Problemet, med kommuner som sparer på biblioteksbudgetter ved at overlade opgaven til andre kommuner, blev dog ikke opfundet af UBIS-betænkningen. UBIS-udvalget tog spørgsmålet op fordi der i årene forud havde været en vis kommunal og bibliotekspolitisk debat om det kommunale nasseri. Debatten blev initieret af undersøgelser bestilt af Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Landsforening. Foreningernes konklusion på disse undersøgelser var, at det mellemkommunale udlån var et stort problem - men kun et problem for relativt få kommuner. Foreningen forestillede sig, at en løsning kunne være at indskrænke borgernes frie låneret, og det advarede man imod. Danmarks Biblioteksforening angav ikke nogen løsning for de få kommuner, som havde dette som et stort problem.
Historien kan også skrives ganske kort:
Medlemskommuner i Danmarks Biblioteksforening rejste det kollegiale problem i kommunernes fælles biblioteksorganisation, Danmarks Biblioteksforening. Foreningen kortlagde problemet men angav ikke nogen løsning. UBIS-udvalget blev nedsat og stillede et forslag til løsning. Dette forslag blev konkretiseret og udmøntet i den nye lov. Mange kommuner bliver ramt af den nye byrde og de får Danmarks Biblioteksforening til at protestere mod konsekvenserne.
